Køge Boligselskabs Afdeling Solbakken II
Køge Boligselskabs afd. Solbakken II
4600 Køge
Udført
2024/2025
Bygherre
Køge Boligselskab (KBS)
Forhandler
Bygma Roskilde
Entreprenør
MT Højgaard
Knud Højgaards Vej 7, 2860 Søborg
Telefon: +45 7012 2400
Web: www.mth.dk
Profile A/S leverer LVL til opretning af spær på 67 år gamle boligblokke
Hos Profile A/S er vi stolte over at levere LVL (lamineret finértræ) til opretning af de gamle spær på boligblokkene i Køge Boligselskabs afdeling Solbakken II. Renoveringen er en del af et større projekt, der omfatter blandt andet udskiftning af taget på de 220 familieboliger.
Valget af LVL er baseret på materialets fremragende egenskaber – dets høje styrke, stabilitet og knastfrie, homogene tværsnit. LVL er det ideelle materiale til præcis opretning af tagkonstruktioner, og samtidig skaber det plads til forbedret isolering og ventilation. Dette bidrager til en moderne og energieffektiv løsning.
Når ældre bygninger som Solbakken II renoveres, er nænsomhed afgørende for at bevare deres autentiske karakter. Opretning med LVL gør det muligt at respektere bygningens eksisterende struktur og tilpasse løsningerne, så de opfylder nutidens krav til både funktionalitet og holdbarhed.
Renoveringen, som udføres af MT Højgaard Danmark, inkluderer også opførelsen af et nyt fælleshus, montering af udvendige altaner og ombygning af 24 boliger til tilgængelighedsboliger. Projektet er et eksempel på, hvordan man kan opgradere ældre bygninger med moderne løsninger uden at miste deres historiske sjæl.
I samarbejde med MT Højgaard Danmark og Bygma Roskilde leverer Profile A/S certificeret LVL til opretning af spær forud for tagudskiftningen. Vi glæder os til at følge projektet helt frem til færdiggørelsen i 2025.