Nyheder

Sankta Frans Skúli Tórshavn

Sankta Frans Skúli Tórshavn

Sankta Frans Skolen på Færøerne udvider med en 1.150 m² bygning baseret på præfabrikerede CLT-elementer, som er leveret af Profile A/S. Trods Færøernes udfordrende klima viser projektet, ledet af Tórshavn Kommune og entreprenør HVT, at træbyggeri kan være både funktionelt og æstetisk. HVT, der tidligere har arbejdet med CLT-byggeri, fremhæver, at nøje planlægning og tværfagligt samarbejde kan overvinde de lokale klimatiske udfordringer.

Se mere


Tagrenovering af Hvidkildegård i København

Tagrenovering af Hvidkildegård i København

Hvidkildegård, en bevaringsværdig bygning fra 1930, gennemgår en tagrenovering, hvor et klassisk teglstenstag kombineres med moderne solcelleteknologi. Projektet anvender Nibra® Tagsten F10Ü, kendt for sin holdbarhed og kvalitet, hvor nogle tagsten har integrerede solceller. Renoveringen bevarer bygningens arkitektoniske udtryk og tilføjer samtidig miljø- og energimæssige fordele.

Se mere


Nyt mødested i Nørresundby – med limtræ fra Profile A/S

Nyt mødested i Nørresundby – med limtræ fra Profile A/S

Aalborg Kommune bygger nyt mødested, der skal styrke forbindelsen mellem Løvvangen og det omkringliggende byområde i Nørresundby. Mødestedet vil fungere som et sundheds-, forenings- og kvarterhus og vil rumme en række offentlige funktioner, herunder tandlægeklinik, lægefaciliteter og fællesområder. Med det nye mødested ønsker man at genskabe et byrum, der understøtter aktiviteter, hvor mennesker i alle aldre, uanset baggrund og interesser, kan mødes.

Se mere


Tagrenovering af Toftegårdene i Valby

Tagrenovering af Toftegårdene i Valby

Ejerforeningen Toftegårdene i Valby har igangsat en omfattende tagudskiftning i samarbejde med A4 Arkitekter og Ingeniører A/S og Hovedstadens Bygningsentreprise A/S. Projektet fokuserer på æstetik, holdbarhed og energioptimering og anvender Nibra Tagsten H10 i Naturrød, som sikrer et klassisk og kvalitetsfuldt udtryk. Tagudskiftningen på ca. 5.500 m² bidrager til energibesparelser og øget komfort for beboerne, og det nye tag integreres smukt i omgivelserne, hvilket tilfører bygningen værdi og harmoni med bymiljøet.

Se mere


Helsingør Tenniscenter

Helsingør Tenniscenter

Profile A/S har med stolthed leveret limtræsrammer til det nye, arkitektonisk imponerende tenniscenter i Helsingør. Som en central del af projektet blev der valgt en trækonstruktion frem for en traditionel stålkonstruktion, da træ er det ideelle materiale, når målet er en æstetisk og funktionel halløsning med et lavt CO2-aftryk.

Se mere


Tagrenovering af etageejendom i Ringsted

Tagrenovering af etageejendom i Ringsted

Etageejendommen, Andelsboligforeningen af 1941 afd. 7 og 10, har netop gennemgået en omfattende tagrenovering. Dette projekt handler ikke kun om at bevare bygningens værdi, men også om at skabe bedre energieffektivitet og lavere vedligeholdelsesomkostninger. Taget er en afgørende del af en bygnings energibalance og holdbarhed, og valget af Nibra® Tagsten H10 Naturrød giver en lang række fordele.

Se mere


Mød os på Building Green 30.-31. oktober 2023

Mød os på Building Green 30.-31. oktober 2023

Vi glæder os til at dele vores ekspertise og erfaringer fra innovative træprojekter i både CLT, limtræ, I-bjælker, lamelspær og LVL.
Kom forbi vores stand, hvor du kan få vores eksklusive hardbox med fem håndbøger om trækonstruktion i praksis.

Vi udstiller i samarbejde med Wennerth Wood Trading og Rothoblaas – vi ser frem til at møde dig!.

Se mere


Limtræskonstruktion til Balsmoseskolens nye multihus

Limtræskonstruktion til Balsmoseskolens nye multihus

Balsmoseskolen i Egedal Kommune gennemgår en modernisering, hvor et nyt multihus opføres. Multihuset, der skal fungere som et fleksibelt samlingspunkt for skolen og lokale foreninger, indeholder en multisal, moderne klasseværelser og SFO-faciliteter. Til byggeriet er der valgt en bærende limtræskonstruktion, som muliggør store, åbne rum og reducerer bygningens samlede CO2-aftryk. Profile A/S har i samarbejde med hovedentreprenør Juul & Nielsen og Bygma København leveret limtræ til projektet.

Se mere


Profile A/S leverer løsninger i limtræ og lamelspær Til Herningsholm Landbrugsskole

Profile A/S leverer løsninger i limtræ og lamelspær Til Herningsholm Landbrugsskole

I et byggeprojekt som Herningsholm Landbrugsskole, hvor ønsket om et meget lavt CO2-aftryk har spillet en central rolle, er valget af byggematerialer vigtig. Skolen sigter efter at minimere miljøpåvirkningen til blot 8 kg CO2-ækvivalenter/m²/år – langt under de 12 kg, som er standardkravet. Valget af limtræ og lamelspær er afgørende for at realisere denne ambition.

Se mere


Profile A/S baner vejen for innovative trækonstruktioner

Profile A/S baner vejen for innovative trækonstruktioner

Hos Profile A/S er vi stolte af at levere limtræ og CLT til Dymaks kommende hovedkvarter, designet af BIG – Bjarke Ingels Group. Dette projekt er ikke blot endnu et byggeri, men forventes at blive en af de mest miljømæssigt ambitiøse kontorbygninger i Danmark, med målet om at opnå DGNB Guld-certificering og den særlige DGNB Hjerte-udmærkelse.

Se mere


Vi byder velkommen til fire nye kolleger

Vi byder velkommen til fire nye kolleger

For at styrke vores team yderligere og imødekomme den fortsatte travlhed på lageret for Trækonstruktion, har vi pr. 1. august ansat Markus Grevsen, Fillip Hausted og Niclas Vilstrup Kristensen som lagermedarbejdere. Med deres energi og engagement er vi godt rustet til at klare efterårets opgaver. Samtidig har vi også valgt at styrke vores administrative team. Pr. 1. september startede Caroline Bindesbøl Paulsen som vores nye administrationselev.

Vi ser frem til et stærkt samarbejde med vores nye kolleger og håber, at I alle vil tage godt imod dem. Velkommen til holdet, Markus, Fillip, Caroline og Niclas (som ikke kunne være med på billedet i dag)

Se mere


Profile A/S’ limtræ giver nyt liv til bevaringsværdig bygning i København

Profile A/S’ limtræ giver nyt liv til bevaringsværdig bygning i København

Valget af Profile Limtræ var en afgørende beslutning for Københavns voksenundervisningscenter KVUC, i forhold til at transformere bygningen ansvarligt. Hos Profile A/S er vi stolte af at have været en del af projektet, hvor limtræskonstruktionen spiller en central rolle i at give den eksisterende bygning nyt liv og værdi. Vi er ligeledes imponerede over det gode samarbejde med entreprenør, Tømrer- og Snedkermester Jacob Pedersen A/S, der har udvist imponerende håndværksmæssige bedrifter.

Se mere


Skovhuset - et nyt og spændende boligkoncept

Skovhuset - et nyt og spændende boligkoncept

Hvordan kan vi bygge og bo, og samtidig mindske CO2-aftrykket, minimere ressourceforbruget og øge trivslen? Det har "Det Levende Hus" et godt bud på. "Det Levende Hus" er et tegnestuefællesskab mellem arkitekt, Jens Martin Suzuki-Højrup og bygningskonstruktør og tømrer Carsten Erichsen. Carsten har med sit byggefirma, Naturbolig ApS, stået for opførelsen af Skovhuset samt udviklingen af byggesystemet. Hos Profile A/S har det været en spændende og lærerig proces at være en del af opførelsen. Vi har i samarbejde med "Det Levende Hus" leveret præfabrikerede lamelspær til hele projektet og løbende bidraget med rådgivning undervejs.

Se mere


To nye medarbejdere til lageret

To nye medarbejdere til lageret

Det er med stor glæde, at Profile A/S kan byde velkommen til to nye medarbejdere på lageret for Tagprodukter, Baumit og Øvrige byggematerialer. Daniel Jess (th) startede hos os den 3. juni, og er allerede godt i gang. Christian L. Andersen (tv) er startet i dag. Til ham kan vi samtidig sige velkommen tilbage, for Christian (Kedde) har allerede 10 års erfaring hos Profile A/S. Vi ser frem til et godt samarbejde.

Se mere


Silkeborg Trailcenter - inspirerer til oplevelser i  naturen

Silkeborg Trailcenter - inspirerer til oplevelser i naturen

Silkeborg Trailcenter er et alsidigt længehus, der ligger placeret i overgangen fra by til skov. Centret fungerer både som mødested og aktivitetscenter, hvorfra man kan starte eller slutte sin tur ud i naturen. Silkeborg Trailcenter er opført med en bærende konstruktion af rammer i limtræ og lærk. Profile A/S leverer i samarbejde med Torp Andersen A/S og via Bygma Horsens certificeret limtræ og lærk til hele byggeriet.

Se mere


Dymak HQ i Odense – første levering er i hus

Dymak HQ i Odense – første levering er i hus

Torsdag den 4. april 2024 leverede Profile A/S, i samarbejde med Cj Group A/S og via Bygma Aarhus, første sending limtræ og CLT til Dymaks nye hovedkvarter i Odense. Projektet er tegnet af BIG, Bjarke Ingels Group, som har fokus på at afspejle Dymak’ s virksomhedsværdier: Gennemsigtighed, Dynamik, Innovation og Troværdighed. Målet er at opføre én af de mest bæredygtige kontorbygninger i Danmark. Bygningen forventes at opnå en DGNB Guld-certificering med tillægsudmærkelsen DGNB Hjerte.

Hos Profile A/S er vi stolte af at være en del af dette helt særlige byggeprojekt, og ser frem til et fortsat stærkt samarbejde, der skal få os i mål med det 2800 m2 store hovedkvarter.

Se mere


Ny lagermedarbejder hos Profile A/S

Ny lagermedarbejder hos Profile A/S

Det er med stor fornøjelse, at vi kan meddele, at Marco Zacharias Skoudal Andersen er startet hos os som lagermedarbejder i Trækonstruktioner den 11. marts 2024. Marco har lige været i 4 ugers praktik hos os, og nu er han klar til at give en hånd med på lageret for trækonstruktioner. Hos Profile A/S er vi glade for at byde Marco velkommen tilbage.

Se mere


Håndværkskollegiet i Herning

Håndværkskollegiet i Herning

Håndværkskollegiet i Herning er i gang med 3. etape på montering af CLT og limtræ. Der er i alt 10 etaper, inden kollegiet står færdigt til sommer 2025. Kollegiet kommer til at rumme ca. 70 studieboliger med tilhørende fællesfaciliteter og værksteder. Den cirkulære trækonstruktion er tegnet af Dorte Mandrup A/S, og skal, udover det ikoniske ydre, være med til at skabe unikke faglige og sociale rammer for kommende håndværkerlærlinge.

Kollegiet forventes at blive DGNB Guld-certificeret, hvilket betyder at bygningens CO2-aftryk bliver kortlagt og minimeret via en livscyklusanalyse, alle materialer screenes for miljøfarlige stoffer, og bygningen bliver langtidsholdbar. Profile A/S leverer i samarbejde med C.C. Contractor A/S og via Bygma Herning certificeret CLT og limtræ til hele byggeriet.

Se mere


Ny intern sælger hos Profile A/S

Ny intern sælger hos Profile A/S

Det er med stor fornøjelse, at vi kan meddele, at Martin Pedersen er startet hos os som intern sælger den. 1. februar 2024. Martin bliver en del af salgsteamet i vores afdeling for øvrige byggematerialer.

Martin er udlært sælger i Bygma Kolding og kommer senest fra en fast stilling i Bygma Koldings salgsafdeling. Vi får dermed en ny spiller med på holdet, som har et sollidt kendskab til markedet og vores kunder. Hos Profile A/S er vi glade for at byde Martin Pedersen velkommen, og ser frem til et godt samarbejde. Vi håber, at I tager godt imod ham derude.

Se mere


Rejsegilde på Profile A/S’ nye administrationsbygning

Rejsegilde på Profile A/S’ nye administrationsbygning

Det var en stor dag, da vi torsdag den 8. februar 2024 holdt rejsegilde på vores nye administrationsbygning, der selvfølgelig udføres med en bærende konstruktion i limtræ og CLT.

Den nye administrationsbygning er en vigtig brik i udviklingen af vores forretning. I år har vi 25 års jubilæum, og har siden starten været i konstant vækst. Den nye administrationsbygning kommer til at bestå af et flot indgangsparti med synlige limtræsbjælker, et stort showroom, mødelokaler og ikke mindst flere kontorpladser til kommende medarbejdere.

Se mere


Tagrenovering på Sallinghus med Profile Lamelspær

Tagrenovering på Sallinghus med Profile Lamelspær

I forbindelse med tagrenoveringen på Sallinghus, har man valgt at etablere nye tagboliger. Til denne løsning er materialevalget faldet på Profile Lamelspær. Fordelen ved Profile Lamelspær er, at den bærende konstruktion placeres i vægge og lofter. Det giver mulighed for at skabe åbne rum med stor frihed til individuel indretning. Profile Lamelspær bliver ofte brugt til netop det formål, da man her får en let, fleksibel og stærk løsning - uden bærende indvendige vægge, hanebånd og understøtninger.

Se mere


Ny regional salgschef for Baumit

Ny regional salgschef for Baumit

Vi er rigtig glade for at kunne meddele, at Thomas Bruun Hinrichsen er startet hos os som regional salgschef den. 1. januar 2024. Thomas får ansvaret for salg af Baumit i Jylland og på Fyn. Thomas har arbejdet i byggebranchen i mange år, og kommer senest fra en stilling som ekstern salgskonsulent ved Skalflex/Sika, hvor han har været ansat siden 2016. Thomas er udlært murer, og har et solidt kendskab til markedet, vores kunder og vores måde at handle på. Det er dermed en stærk og kendt brancheperson, som vi får med på Baumit-teamet.

Hos Profile A/S er vi stolte af at byde Thomas Bruun Hinrichsen velkommen, og vi glæder os til samarbejdet.

Se mere


Mobilitetshus i Nørresundby

Mobilitetshus i Nørresundby

Profile A/S har leveret certificeret limtræ til nyt mobilitetshus i Nørresundby.

Huset ligger mellem Mølndalsvej og Stigborg Bygade og er en kombination af et parkeringshus og andre mobilitetsformer. Det rummer bl.a. 600 parkeringspladser, en cykelpusleplads, en dele-/byttestation, delecykler, delebiler og små kreative erhvervsdrivende.

Profile A/S har i samarbejde med Skjøtt Tømrer & Snedker ApS og via Bygma Aalborg C leveret certificeret limtræ til de bærende trækonstruktioner. Hos Profile A/S støtter vi aktivt udviklingen af træbyggeri. Ved at være med til at fremme brugen af træ i bærende konstruktioner, er vi med til at nedbringe byggeriets samlede CO2-aftryk.

Se mere


Patriciervilla i Skagen

Patriciervilla i Skagen

Profile A/S har via Bygma Bindslev leveret Baumit produkter til facaderenovering af patriciervilla i Skagen.

Patriciervillaen er blevet isoleret med 50 mm Austrotherm Resolution® facadeplader, hvilket svarer til ca. 80 mm isoleringseffekt sammenlignet med konventionel isolering. Facaden er afsluttet med Baumit FineTop 1,0 mm slutpuds. På væggene er slutpudsen tonet i farven 0284 - Skagensgul og soklen er tonet i farven 0908. Profile A/S har bistået med løbende teknisk rådgivning direkte til entreprenøren under hele projektet.

Se mere


Ny Salgsdirektør

Ny Salgsdirektør

Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at Carsten Lassen er startet hos os som ny salgsdirektør den 1. oktober 2023. Carsten overtager ansvaret for alt salg i Danmark, Island og på Færøerne.

Carsten har 16 års erfaring indenfor salg i byggebranchen, heraf senest som salgsdirektør hos Bygma Aabenraa. Han har tidligere været ansat hos Icopal, i dag BMI Group, hvor han har varetaget flere forskellige stillinger, startende som salgskonsulent, derefter storkundechef, projektchef, og endelig afsluttede han med at være salgschef for hele BMI Group. Det er dermed en dygtig og kendt brancheperson med stor ledererfaring, som vi får med på Profile-holdet. Med Carstens baggrund og solide kendskab til markedet og vores kunder, får vi styrket vores salgsorganisation. Det betyder, at vi kan forfølge vores mål om yderligere vækst og udvikling.

Hos Profile A/S er vi utrolig stolte af at byde Carsten Lassen velkommen, og vi glæder os til samarbejdet.

Se mere


Vestbjerg Idræts- og Kulturcenter

Vestbjerg Idræts- og Kulturcenter

Vestbjerg Idræts- og Kulturcenter er en udbygning af den 30 år gamle Vestbjerg hal. Projektet blev udført i 3 etaper. Forstærkning af den eksisterende hal, rammekonstruktion af en ny hal og en ny facadekonstruktion på vestsiden af bygningen. Forstærkningen af den eksisterende hal var en kompliceret opgave. Spærene havde sat sig siden montagen i 1970’erne. Der blev derfor udarbejdet en punktsky, der med en millimeterpræcis 3D-gengivelse kunne sikre, at forstærkningerne blev produceret i rette størrelse og udformning.

Se mere


Ny projektkoordinator og ny salgstrainee

Ny projektkoordinator og ny salgstrainee

Det er med stor glæde, at vi kan byde velkommen til Henrik og Patrick, som er startet hos os den 1. september 2023.

Henrik (venstre) er vores nye projektkoordinator, som skal styrke teamet i afdelingen for trækonstruktioner. Med sin solide faglige viden, skal han hjælpe vores kunder sikkert gennem nye byggeprojekter i træ. Henrik er uddannet bygningskonstruktør, og har senest arbejdet 8 år hos HusCompagniet. Patrick (højre) starter som Salgstrainee, hvor han skal oplæres i hele vores sortiment af byggematerialer. Han har et godt forhåndskendskab til byggebranchen, og ser frem til at hjælpe kunderne med relevant rådgivning og god service.

Vi glæder os til, at Henrik og Patrick kommer godt i gang hos os, og vi håber, at I alle vil tage godt imod dem derude.

Se mere


Nordborg Resort

Nordborg Resort

På det 190 hektar store areal nord for Nørreskov på Nordals, bliver der lige nu bygget et nyt og topmoderne ferieresort, der integrerer den totale ferieoplevelse i en oase af natur. Byggeriet har stort fokus på bæredygtighed, og det er en målsætning, at hele resortet skal opnå DGNB Guld-certificering.

Hos Profile A/S er vi stolte af at være en del af det spændende projekt og ser frem til samarbejdet med de kommende resortbygninger.

Se mere


NYHED! Baumit facadesystem er blevet TGA-godkendt

NYHED! Baumit facadesystem er blevet TGA-godkendt

TGA står for “Teknisk Godkendelse til Anvendelsen”. Den forholder sig til de krav, der findes i Bygningsreglementet og alment teknisk fælleseje, og dokumenterer, at produktet må anvendes i overensstemmelse med disse. TGA forholder sig til alle relevante egenskaber for produktet, og er en sikkerhed for, at byggeproduktet lovligt må anvendes i Danmark.

René Holde, Adm. direktør hos Profile A/S, som er distributør af Baumit, uddyber: Hos Profile A/S, er vi stolte over at have modtaget en TGA, udstedt af ETA-Danmark, på Baumit facadesystem, mineraluld (Rockwool).TGA er en frivillig mærkningsordning, der sikrer kvalitet for både projekterende og bygherrer.

Som medlem af ETICS-DK (Brancheforeningen for Eksterne Facade Isolerings Systemer), ligger det os meget på sinde at arbejde for at højne kvaliteten, og sikre et facadesystem der er ordentlig dokumenteret. Det mål har vi nået, med den nye TGA.

Det er en stor gevinst for alle parter, og ikke mindst for den fortsatte udvikling af kvaliteten i byggeriet.

Se mere


Sundhedsfremme mærket 2023

Sundhedsfremme mærket 2023

Profile A/S har modtaget Sundhedsfremme mærket 2023, som er et helt nyt initiativ fra Aabenraa Kommunes Sundheds- og Forebyggelsesudvalg. Mærket skal sætte ekstra fokus på at fremme sundheden for medarbejderne i lokale virksomheder, det tildeles virksomheder, der aktivt tager ansvar for medarbejdernes sundhed i form af sundhedsfremmende initiativer på arbejdspladsen. Både de små initiativer i hverdagen og større tiltag kan komme i betragtning til mærket.

Vi er stolte af at have modtaget mærket, og vi vil bruge det som afsæt til at arbejde videre og udbygge vores sundhedsfremmende tiltag i virksomheden. Mærket giver os en ekstra mulighed for at skabe opmærksomhed omkring emnet både internt og eksternt. At vi er en virksomhed med fokus på at fremme sundheden for vores medarbejdere, er et godt signal at sende til alle, og ikke mindst til vores kunder, samarbejdspartnere og kommende medarbejdere.

Se mere


Bygma Thisted

Bygma Thisted

Bygmas store fokus på bæredygtighed har resulteret i, at nye Bygma forretninger skal bygges med henblik på at opnå en DGNB guld certificering. Det første bæredygtige trælast og logistikcenter bliver Bygma Thisted. Bygma Thisted består af en håndværkerbutik og drive-in hal med et stort overdækket areal imellem, samt logistikplads og kørselskontor og to bulk-haller. Til de to bulk-haller og drive-in hallen har Profile A/S i samarbejde med Skinnerup Tømrer & Snedker og via Bygma Thisted leveret saddeltagsbjælker i certificeret limtræ. Byggeriet bliver ”grønt” med 700 kvadratmeter solceller på tagfladerne og opsamling af regnvand til bilvask og toiletter. Bjælkehøjden er 2,6 m, og med en længde på 42 m har leverancen stillet store krav til transporten. Dygtige håndværkere på pladsen har monteret de 7.000 kg tunge spær.

Se mere


Mød os på Build in Wood 23. - 24. maj 2023

Mød os på Build in Wood 23. - 24. maj 2023

Mød Profile A/S på Build in Wood – Danmarks største trækonference. The Plant Cph 23. - 24. maj 2023.

Vi hjælper dig godt i gang med dit træbyggeri, og deler ud af vores viden og erfaring fra spændende og innovative træprojekter i både CLT, limtræ, i-bjælker, lamelspær og LVL. Kig forbi og få en komplet samling af vores 5 nye håndbøger. Med dem vil vi gerne øge kendskabet til at bygge i træ og videregive de rette værktøjer til at gøre det i praksis.

Vi deltager på konferencen sammen med vores samarbejdspartner Binderholz.

Se mere


Håndværkskollegiet i Herning

Håndværkskollegiet i Herning

På den gamle politigrund på Svanekevej i Herning har Fonden for Håndværkskollegier (FFHK),  med støtte fra BRFfonden og i samarbejde med Dorte Mandrup Arkitekter, MOE Rådgivende Ingeniører og C.C. Contractor, taget det første spadestik til et nyt, spændende og bæredygtigt træbyggeri. Det bliver et helt specielt håndværkskollegie med 70 boliger, værksted og usædvanlige smukke fællesfaciliteter.

Håndværkskollegiet i Herning er designet med ambitioner om at sætte endnu et ikon-byggeri på landkortet. Bygningen opføres med en rammekonstruktion i limtræ i anvendelsesklasserne 2 og 3 samt limtræselementer i svalegangene. Mellem hver rammekonstruktion er der limtræsbjælker og tagelementer, der samlet danner tagkonstruktionen. Væg- og dækkonstruktionen leveres i CLT, og væggene beklædes med flotte CLT 3-lagsplader. Der er ikke to spær, der er ens, og alle de bærende konstruktioner er af træ. Der er ikke kun høje ambitioner til byggeriets arkitektoniske og håndværksmæssige kvaliteter, den bæredygtige profil har også stor betydning, da kollegiet skal DGNB Guld-certificeres med tillægget Diamant.

Profile har gennem det seneste år samarbejdet med rådgiverne og C.C. Contractor om denne unikke trækonstruktion, og vi glæder os til efteråret, hvor det første limtræ og CLT bliver leveret på byggepladsen i Herning. Det er et byggeri ud over det sædvanlige, og vi er så stolte af at være en del af samarbejdet.

Håndværkskollegiet i Herning forventes at stå færdigt og være klar til indflytning i 2025.

Se mere


Ny lagerchef i afdelingen for trækonstruktioner

Ny lagerchef i afdelingen for trækonstruktioner

Vi kan med glæde meddele, at Hans-Aksel Nicolajsen pr. 1. marts 2023 er ansat i en nyoprettet stilling som lagerchef i afdelingen for trækonstruktioner hvor han, i samarbejde med vores nuværende lagerchef, skal sikre en fortsat høj kvalitet, god service og effektiv ordrehåndtering.

Profiles salg af trækonstruktioner er vokset markant de seneste år, og vi forventer at fortsætte den positive udvikling i fremtiden. For at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel, har vi besluttet at opføre en ny lagerhal til trækonstruktioner. Aksel skal, ud over jobbet som lagerchef, være ledelsen behjælpelig med projekteringen af den nye hal. Aksel er uddannet tømrer og bygningskonstruktør, og han har et omfattende fagligt kendskab til træbyggeri i teori og praksis. Med Aksel får vi en stærk medspiller på vores træhold, så vi er klar til at løfte de kommende byggeprojekter i træ.

Aksel kender huset, og vi kender Aksel, så han er allerede kommet godt i gang. Vi håber også, at I tager godt imod ham derude.

Se mere


Bygma Svendborg

Bygma Svendborg

Bygma bygger lige nu en DGNB Guld-certificeret trælast i Svendborg. På billedet kan det ses, at første spær netop er blevet monteret på Hal C, selvom byggearbejdet fra starten var udfordret af regn, kulde og stærk vind.

Profile A/S er stolt af at bidrage til et mere bæredygtigt byggeri, og leverer i samarbejde med entreprenør S. Guldfeldt Nielsen A/S og via Bygma Odense certificerede limtræsspær til hele projektet. I skrivende stund har vi leveret 9 spær til Hal C og 9 spær til Hal D. Næste levering bliver på 29 mindre spær til Hal A og 11 spær til Hal B. Det bliver i alt en leverance på 527 m³ limtræ, hvor af det længste spær måler 41 m og det højeste spær 2,7 m. Alle vores limtræsspær er CNC-forarbejdet og leveres klar til montering på byggepladsen. Det forenkler byggeprocessen og giver kortere montagetid. Bygma Svendborg forventer at åbne 1. juni 2023.

Se mere


Ny projektkoordinator

Ny projektkoordinator

Vi byder hjertelig velkommen til Rikke Mikalski Møller, vores nye projektkoordinator i afdelingen for trækonstruktioner, som er startet hos os 1. januar 2023. Rikke skal indgå i projektkoordineringen for primært limtræ og CLT, hvor vi oplever en stabilt stigende ordretilgang.

Rikke er uddannet bygningskonstruktør i 2018, og kommer fra en tidligere stilling hos Eurodan Huse i Rødekro. Hun ser frem til at fordybe sig i vores spændende træprojekter, og hjælpe vores kunder trygt igennem hele byggeprocessen. Vi glæder os til, at Rikke kommer godt i gang hos os, og vi håber, at I alle vil tage godt imod hende derude.

Se mere


Óðinshædd Tórshavn

Óðinshædd Tórshavn

Grundet det barske færøske klima, har man traditionelt bygget i beton. Men bygherre, Bústaðir, har valgt at bygge et moderne lejlighedskompleks som en hybridkonstruktion med CLT. Byggeriet er det første af sin slags på Færøerne, og har beliggenhed på Óðinshædd, som er et stort, nyetableret boligområde i Tórshavn.

Både bygherre og entreprenør, har været godt forberedte gennem mange møder og gentagne besøg på igangværende CLT byggerier. Det, sammenholdt med at Profile A/S deltog i opstarten på byggepladsen, har betydet, at byggeriet er foregået uden komplikationer. Profile A/S har i samarbejde med HVT og via Bygma Balslev leveret certificerede CLT elementer til yder- og indervægge, tag og etagedæk.

Hos Profile A/S støtter vi aktivt udviklingen af mere bæredygtigt byggeri. Ved at være med til at fremme brugen af certificeret træ i bærende konstruktioner, er vi med til at nedbringe byggeriets samlede CO2-aftryk.

Se mere


Ny Regional Salgschef

Ny Regional Salgschef

Det er med særlig glæde, at vi kan meddele, at vi udvider vores eksisterende salgsteam med endnu en stærk medarbejder. Pr. 15. august 2022 byder vi Ulrik Clausen velkommen som ny Regional Salgschef i afdelingen for “Øvrige Byggematerialer” på Sjælland, øerne, Fyn og Bornholm.

Ulrik har mere end 20 års erfaring med salg til byggebranchen, og kommer senest fra en stilling som chefkonsulent hos BMI, hvor han var ansvarlig for alt salg i distriktet Sjælland og Færøerne. Ulrik medbringer en solid brancheerfaring og stor byggeteknisk know-how, og kan dermed styrke vores salgsteam med endnu mere indsigt og faglig viden.

Ulrik ser frem til at bidrage til den rivende udvikling, der har været i distriktet. Et stort velkommen til Ulrik – vi er glade for, at have fået dig med på holdet.

Se mere


Den Gamle By i Aarhus

Den Gamle By i Aarhus

Med en helt unik fremtoning og placering ud mod Ceres-krydset, bliver den nye hovedindgang et markant vartegn for Den Gamle By, der samtidig forbinder museet med Aarhus midtby.

Hovedindgangen opføres transparent med glaspartier og lette stålkonstruktioner på en base i tegl. Den indre bærende kerne udføres som en trækonstruktion med synlige indvendige vægge i CLT samt storslåede bjælker og søjler i limtræ.

Cubo Arkitekter vandt konkurrencen med deres idé om en unik og funktionel trækonstruktion i et ”transparent skrin”.

Profile A/S har i samarbejde med Hustømrerne i Aarhus og via Bygma Aarhus leveret PEFC-certificeret CLT og limtræ til hovedindgangens bærende trækonstruktion. Hos Profile A/S støtter vi aktivt udviklingen af træbyggeri. Ved at være med til at fremme brugen af træ i bærende konstruktioner, er vi med til at nedbringe byggeriets samlede CO2-aftryk.

Se mere


Viborggade i København

Viborggade i København

Der er ikke noget smukkere og mere inspirerende, end at gå en tur i den indre by, hvor velholdte facader vidner om svundne tiders liv og arkitektur. I Viborggade på Østerbro ligger der en klassisk 5-etagers beboelsesejendom fra 1885, som nu igen kan knejse mod den blå himmel med en velbevaret og nyistandsat facade.Tre afstemte sandfarver giver facaden nyt liv. De milde sandfarver egner sig godt til store flader. Bygningen får et let udtryk, og kombinationen af forskellige sandtoner giver en blød og harmonisk stemning, der er rar at kigge på.

Baumit Facadesystemer er velegnede til bevaring af ældre bygninger med nedslidte facader. Facaden bliver renoveret og tætnet, så den fremstår med stilrene, skarpe kanter og en vedligeholdelsesfri overflade. Eksisterende revner og sprækker repareres og dækkes, og dannelsen af nye revner og afskalninger minimeres mange år ud i fremtiden. Isoleringsevnen optimeres også, da de mange nye lag puds forsegler huller og sprækker. Netpuds holder vand og fugt væk fra murværket, hvilket skaber et sundere indeklima og forebygger skimmelsvamp. Med 100 mm mineraluld på gavlen minimeres varmetabet, og gavlvæggen holdes varm og reducerer ubehagelig træk.

Se mere


Netto Blåvand

Netto Blåvand

Den nye Netto Blåvand er en del af konceptet Netto 3.0, hvor formålet bl.a. er at bygge bæredygtige dagligvarebutikker. Den opføres i let adskillelige og genanvendelige materialer, hvor størstedelen er konstrueret i træ i stedet for beton for at minimere klimapåvirkningen. Butikken skal DGNB Guld certificeres, hvilket er den mest anerkendte miljø- og klimacertificering.

Profile A/S har i samarbejde med entreprenør Bent Nielsen og Søn A/S og via Bygma Esbjerg leveret 7 ½ stk. gitterspær på i alt ca. 18,75 tons limtræ til butikkens tagkonstruktion. Limtræet er 100% PEFC-certificeret og er tysk produceret og leveret. Spærene er samlet i Danmark og de tilhørende stålbeslag er fremstillet af en dansk smed. Vi har haft tre mand på opgaven, som har stået for at samle spærene in-house, så de er klar til montering, når de ankommer til byggepladsen. Ved at samle spærene i Danmark, har vi minimeret fragtomkostningerne og klimabelastningen. Udover at limtræsspærene er bæredygtige, bliver de synlige indvendigt i butikken. Her er træoverfladerne med til at skabe varme og imødekommende rum, der bidrager til en større grøn bevidsthed. Hos Profile A/S er vi er stolte over at være en del af en levering til et DGNB-certificeret byggeri, der viser, hvordan en miljørigtig og bæredygtig dagligvarebutik kan se ud. Vi er bevidste om vores ansvar overfor miljøet og arbejder derfor løbende på at blive mere bæredygtige med vores produkter, produktion og ressourceforbrug.

Se mere


Skanderborg Søbad

Skanderborg Søbad

Skanderborg Søbad er en del af et nyt og spændende byrum, med fokus på natur, kultur og bevægelse. Med opførelsen af søbadet imødekommer Skanderborg Kommune borgernes ønsker om at være aktive udendørs. Det 1.500 m² store søbad kommer til at omfatte to bassiner, terrasser, udspringsplatform, omklædning, toiletter, sauna, multirum, depot til kajak/ SUP, adgangsbro og kajplads for skibet Dagmar. Skanderborg Søbad er designet med fokus på bæredygtighed og tilgængelighed for alle. En stor del af limtræskonstruktionen vil fremstå med synlige overflader, der harmonerer flot med de naturskønne omgivelser.

II samarbejde med MT Højgaard har Profile A/S via Bygma Århus leveret certificeret limtræ til et bjælke-søjlesystem. Montagen af limtræet har, på grund af søbadets placering, været udfordrende. Alt kranarbejde er blevet udført fra en tømmerflåde, så det har været muligt at komme hele vejen rundt om konstruktionen. Søbadets unikke udformning har betydet, at alle samlinger er forskellige. Profile A/S har leveret over 20 forskellige beslagsløsninger, der alle har sikret, at limtræskonstruktionen har fået flotte og optimerede samlinger.

Se mere


Nyt ansigt i Teknisk Salg Baumit

Nyt ansigt i Teknisk Salg Baumit

Det er med stor fornøjelse, at vi kan meddele, at vi pr. 1. januar 2022 har ansat Morten Bach-Pedersen i Teknisk Salg Baumit.

Morten er uddannet murer, og har tidligere været ansat hos Alfix og senest som Specifications Manager hos Schönox. Han kommer således med en solid brancheerfaring og stærke tekniske kompetencer.

Morten ser frem til at fortsætte og udbygge den positive udvikling der har været i salg og support af Baumit. Han får ansvaret for vores kunder på Sjælland, øerne og Bornholm.

Vi byder hermed Morten varmt velkommen hos Profile A/S, og glæder os til at introducere Jer for ham ude i marken.

Se mere


Baumit FacadeSystemer - en smutvej til drømmeboligen

Baumit FacadeSystemer - en smutvej til drømmeboligen

Flot villa i Hjerting har fået nyt look med Baumit FacadeSystemer.

Villaen har fået en delvis facadeisolering med 100 mm Rockwool Facadebatts, netpuds på murværket og netpuds på pudsbærende plader. Resultatet er blevet et raffineret samspil mellem tegl- og pudset facade, som ikke bare har ført villaen op til moderne standarder i forhold til indeklima og energioptimering, det har også givet villaen et individuelt og eksklusivt look.

Den hvide pudsede facade med brede zinkinddækninger er stilren og æstetisk. Det får villaen til at træde frem i landskabet. Den mørkebrune tegl sammensat med rødbrunt træværk og cortenstål skaber en perfekt sammenhæng med farverne i den omkringliggende natur.

Facaden er slutpudset med Baumit StarTop. Baumit StarTop er en færdigblandet silikoneharpiksbaseret slutpuds, som er ekstrem vand- og smudsafvisende. Dens struktur minder om koraller, og har et stort overfladeareal med masser af små huller og porer, der får overfladen til at tørre hurtigere efter vådt vejr. Silikoneharpiksen, giver stor vandafvisning, og dermed en god afstrømningseffekt. Kombinationen af begge funktioner giver en meget stor vejrbestandighed. Samtidig får alger og svamp svært ved at sætte sig fast.

Baumit StarTop kan farves organisk eller uorganisk med alle farvepigmenter. Den meget fine mikrostruktur sikrer en bedre gengivelse af farverne. I hvid fremstår pudsen med en højere grad af hvidhed sammenlignet med konventionelle syntetiske harpiksprodukter.

Hansen & Bay Byg A/S har været entreprenør på projektet, hvor Profile A/S via Bygma Herning har leveret Baumit produkter og bistået med løbende teknisk rådgivning direkte til entreprenøren under hele projektet.

Se mere


Made in Aarhus - DGNB Guld-certificeret boligprojekt

Made in Aarhus - DGNB Guld-certificeret boligprojekt

”Made in Aarhus” er et bæredygtigt DGNB Guld-certificeret boligprojekt opført i Lisbjerg, Aarhus N.

Nøgleordet er bæredygtighed i aller bredeste forstand. Ved at tænke bæredygtighed ind fra starten, har boligprojektet øget hensynet til social trivsel, levetidsøkonomi og mindsket miljøbelastning. I selve byggeprocessen har man, så vidt muligt, gjort brug af upcyclede materialer fra Aarhus og omegn, heraf navnet ”Made in Aarhus”.

De i alt 215 lejeboliger opføres i 12 klynger fordelt på grønne og rekreative områder. Her er der vilde blomster, frugttræer, legepladser og gårdrum til sociale arrangementer. Alle boliger opføres med sedum tag (grøn bevoksning). Facaderne fremstår med forskellige beklædninger, f.eks. tegl, metal, skifer og træ i en kombination af nye certificerede produkter og upcyclede materialer. Hver klynge har en eller to åbne adgangshuse. Adgangshusene er åbne limtræskonstruktioner overdækket med glastag.

JCN Bolig A/S er totalentreprenør på sagen, hvor Profile A/S via Bygma Herning er stolt leverandør af PEFC-certificerede limtræskonstruktioner, der lever op til kravene for et DGNB Guld-certificeret byggeri.

Se mere


Unik træskole kåret som Årets Skolebyggeri 2021

Unik træskole kåret som Årets Skolebyggeri 2021

Erlev Skole i Haderslev Kommune er kåret som Årets Skolebyggeri 2021 af Nohrcon, som hvert år sætter fokus på skolebyggerier, der har gjort det ekstra godt. Erlev Skole udmærker sig særligt på bæredygtighed, og en innovativ indretning der forener skolens pædagogiske værdier og fysiske rammer. Resultatet er et unikt og klimavenligt skolebyggeri med atypiske læringsrum og en æstetisk fremtoning.

Der er ingen tvivl om, at Erlev Skole er et sandt skoleeksempel på fremtidens skolebyggeri, den udprægede og kompromisløse brug af træ inde og ude skaber lyse og imødekommende rum og bidrager til en større grøn bevidsthed.

Profile A/S har leveret PEFC-certificeret limtræ til skolens bæredygtige trækonstruktion. Limtræskonstruktioner giver stor frihed til indretning, da den kræver færre faste indvendige vægge. Limtræsbjælkerne leveres med præfabrikerede udsparinger og samlinger for at muliggøre installationsgennemføringer og hurtig montering.

Se mere


Vibevænget i Bagsværd

Vibevænget i Bagsværd

Det 17 blokke store almennyttige boligbyggeri på Vibevænget i Bagsværd har foretaget en total tagudskiftning af alle boliger, og valget faldt på Nibra H14 naturrød. Nibra H14 naturrød fra Profile A/S giver boligerne et klassisk udtryk, og det naturlige farvespil giver liv til de store flader. Tagstenens højtliggende dobbeltfals gør taget ekstremt tæt for slagregn og fygesne, og den 100% keramiske ler sikrer at tagstenen er fuldstændig frostsikker.

Tømrerentreprisen A/S i Frederiksværk har udført opgaven.

Vi ønsker Gladsaxe Almennyttige Boligselskab, Afdeling Vibevænget tillykke med det nye og meget flotte tag.

Se mere


Børnehaven Regnbuen Nørhalne

Børnehaven Regnbuen Nørhalne

Børnehaven Regnbuen i Nørhalne står midt i en længe ønsket udvidelse. Faciliteterne øges med nye grupperum, et flot værksted, en sammenbygning med skolen og et stort multirum i midten af de nye bygninger.

Profile A/S er stolt leverandør til byggeriet med to pyramide tagkonstruktioner og en smart forbindelsesgang mellem børnehave og skole. Pyramidekonstruktionerne er en kompliceret opgave, som kræver en helhedsorienteret indsats. Profile A/S leverer en kompetent løsning fra tegnearbejde og forarbejdning til levering af præfabrikerede byggematerialer klar til montage på byggepladsen.

Dygtige håndværkere fra Tom Jakobsen A/S har udført montagen.

Se mere


Knudrisrækkerne Aarhus

Knudrisrækkerne Aarhus

Knudrisgade 5 er en kendt adresse for de fleste aarhusianere, da den i mange år har huset folkeregisteret og senere et ungdomskulturhus. Boligkontoret Århus, som ejer adressen, har valgt at ændre bybilledet markant, når der om ganske kort tid er rejst et 5 etagers unikt og klimavenligt træhus mellem de eksisterende byhuse i tegl.

Fællesskab, ualmindelige boliger og upcycling er nøgleordene for Knudrisrækkerne, der rummer 89 nye almene boliger. Ved at genanvende upcyclede dele fra det eksisterende hus i en ny hybridkonstruktion med limtræ og CLT, vil bygningen kunne opnå det ønskede mål om en DGNB Guld certificering.

Her spiller valget af en konstruktion med træ fra Profile A/S en afgørende rolle for at opfylde bæredygtighedskriterierne og nedsætte byggeriets CO₂-aftryk. Alle fag og kompetencer har været på banen for at komme i mål med projektet. Et godt samarbejde med Q-Construction, har gjort at byggeriet er kommet godt fra start.

Se mere


Elbus depot i Esbjerg

Elbus depot i Esbjerg

Esbjerg Kommune har taget de første spadestik til et arkitektonisk flot og spændende byggeri. Byggeret skal indeholde 46 busholdepladser, hvoraf de 29 pladser er med ladestation til elbusser. Der er fokus på bæredygtigt byggeri, da Esbjerg Kommune har en forventning om, at de vil reducere C0₂-udledningen i kommunen med 70%, når elbusserne tages i brug.

I et samarbejde med dygtige håndværkere fra Grindstedfirmaet Ejner Olesen's Eftf. har Profile leveret et bjælkesøjlesystem i limtræ samt en slankere stålramme. Det har været en konstruktionsmæssigt kompliceret sag, hvor det har været nødvendigt at udføre mange forskellige samlingsdetaljer grundet den kombinerede afstivning af vindkryds i stål og limtræ.

Se mere


Grundfos Center Event Hall

Grundfos Center Event Hall

Grundfos Center skal udvides med 3.000 m², som skal supplere den eksisterende hal og dermed give mere plads til events, messer og arrangementer generelt.
Den nye Event Hall skal give Grundfos Center et permanent udstillingsområde til rundvisning for de mange danske og internationale gæster i virksomheden. ERIK Arkitekter har haft den kreative og æstetiske pen fremme.
Væggene i den nye Event Hall er beklædt med flotte akustik listepaneler fra Profile. Listepanelerne med den flotte overflade i eg tager naturen med ind i byggeriet.

Se mere


Bæredygtig privat bolig i CLT

Bæredygtig privat bolig i CLT

Et ønske om et bæredygtigt byggeri har fået visionær entreprenør til at bygge eget hus i CLT.
Bygherre har fokus på et godt indeklima, hvorfor valget af CLT var let.

Se mere


Gødstrup Hospitalskirke

Gødstrup Hospitalskirke

Efter 7 års venten er Gødstrup Hospitalskirke endelig en realitet. Kirken er placeret på et snævert område ved det nybyggede Supersygehus DNV i Gødstrup. Konstruktionen er omsluttet af en cirkulær tagkonstruktion, hvortil Profile har leveret limtræ og LVL.

Se mere


Superbrugsen Nykøbing Sjælland

Superbrugsen Nykøbing Sjælland

Superbrugsen i Nykøbing Sj, har udvidet butiksarealet, og ombygget det eksisterende. Den bærende konstruktion er udført i CLT, og en stor del er anvendt med synlig overflade.
En varm og indbydende løsning, som er funktionel og signalerer bæredygtighed.

Se mere


HOFOR bæredygtigt formidlingscenter

HOFOR bæredygtigt formidlingscenter

HOFOR viser bæredygtigt initiativ

Energi og Vand i København er et formidlingscenter, som har til formål at bygge bro til den bæredygtige by gennem uddannelse, formidling og forskning. Den nye tilbygning er udført i bæredygtige materialer med hovedvægt på træ.
Med Lundbæk og Hansen Bygningsforbedring A/S i spidsen er der udført en rektangulær base i 2 etager samt et rundt tårn med formidlingsterrasse. Konstruktionen er udført med CLT fra Profile i vægge og dæk.

Se mere


Villa i Sønderborg

Villa i Sønderborg

Ombygning af villa i Sønderborg
100 mm facadeisolering, ProContact med armeringsnet, afsluttet med Klima EST 007.

Se mere