Profile A/S Job Intern salgsprofil

Intern salgsprofil til Profile A/S

Profile A/S er en stærk leverandør af byggematerialer og løsninger til byggebranchen. Har du flair for salg, sans for god kundeservice og interesse for byggematerialer? Trives du i en hverdag med højt tempo og tæt kundekontakt? Så er det måske dig, vi søger som vores nye interne sælger.

Om stillingen

Som intern sælger bliver du en central del af vores salgsafdeling og et vigtigt bindeled mellem kunder, lager og eksterne sælgere. Du får en hverdag med tæt kontakt til forhandlere, håndværkere og entreprenører, hvor din rådgivning, service og evne til at skabe relationer gør en reel forskel.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Salg af og rådgivning om byggematerialer via telefon og mail
  • Udarbejdelse og opfølgning på tilbud
  • Ordrebehandling og koordinering med lager og logistik
  • Daglig kontakt med håndværkere, entreprenører og erhvervskunder

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra byggebranchen, byggemarked eller lignende
  • Har kendskab til byggematerialer og deres anvendelse
  • Gerne erfaring med B2B-salg, kundeservice og/eller intern salgssupport
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket i en travl og til tider hektisk hverdag
  • Er serviceminded og god til at skabe stærke relationer
  • Har IT-erfaring – gerne erfaring med ERP-systemer og/eller CRM

Vi tilbyder

Som en del af Profile A/S får du:

  • Et spændende job i en stabil branche med gode fremtidsmuligheder
  • En moderne og uformel arbejdsplads med korte beslutningsveje
  • Grundig oplæring i produkter, systemer og arbejdsprocesser
  • Et stærkt team med hjælpsomme kolleger og godt samarbejde
  • Fokus på trivsel, medarbejderpleje og et godt socialt fællesskab
  • Attraktive personalegoder og sociale arrangementer gennem året

Praktisk information

Arbejdssted: Rødekro
Ansøgningsfrist: 01-07-2026
Tiltrædelse: Efter aftale

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mariann Z. Weidmann 88 51 11 05 eller Carsten Lassen 27 80 36 07.
Samtaler vil blive afholdt løbende på firmaadressen: Skånevej 2, 6230 Rødekro.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV via mail til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. – vi ser frem til at høre fra dig!

Sådan behandler vi dine personoplysninger